Specialister i effektiv og skånsom transport og håndtering
FM Bulk Handling – Fjordvejs er specialister i effektiv og skånsom transport og håndtering af tørre bulkvarer. Vi udvikler, producerer, monterer og servicerer både komplette procesanlæg og enkelte maskiner og alt derimellem.
Vi har hver to ører og én mund, når vi udvikler løsninger
Vi lytter til vores kunders behov, før vi begynder at foreslå eller udvikle en løsning. Det betyder blandt andet, at vi tilpasser vores løsning til din udfordring, frem for at tilpasse dit behov til vores løsning. Vi vil gerne have dig, der kender din bulkvare og dine behov, med i udviklingen af løsningen.
Kontakt os i dag
Moderne udvikling med tradition for solidt håndværk
Vi har en lang historie. FM Bulk Handling – Fjordvejs åbnede som smedeværksted i 1956. Gennem årene har vi udviklet os på kompetencer og knowhow til i dag, hvor vi udvikler og producerer effektivt med hjælp fra moderne maskiner og teknologier. Vi producerer stadig med godt smedehåndværk – det sikrer kvaliteten og giver os fleksibilitet til at tilpasse løsningerne. Vi har en stærk stamme af trofaste og dygtige medarbejdere, med mange års erfaring hos os. Og vi uddanner selv lærlinge, så vi sikrer kompetente medarbejdere fremover.
Fra lokalt smedeværksted til global specialist
FM Bulk Handling – Fjordvejs startede på havnen i Skive. Siden er vi flyttet uden for byen, hvor vi har bedre plads til at udvide vores produktion. Vi har et kontor i Atlanta, USA, men rødderne og hovedkontoret er stadig i det midtjyske – og det bliver de ved med at være. Vi holder al produktion hos os selv i Skive, hvorfra vi leverer og monterer løsninger til det meste af verden.